SOLGT!
WEBSHOP MED STÆRK NICHEPOSITION
OG INTERNATIONALT VÆKSTPOTENTIALE
Mindre webshop til salg med store vækstmuligheder.
Virksomheden startede i 2022 og er specialiseret i tasker og rejseudstyr. Den har etableret sig som eksklusiv forhandler af internationalt anerkendte kvalitetsbrands og har opbygget en stærk position i markedet med enestående kundetilfredshed, tydelig differentiering og et stort internationalt vækstpotentiale.
Sortimentet kombinerer mid- og high-end produkter og dækker et bredt spektrum af udstyr, som virksomhedens målgruppe efterspørger, hvilket understøtter høj kundeloyalitet, gentagne køb og et
stærkt engagement.
Der føres lige under 1.000 varenumre fordelt på 24 brands, med en omsætning der er bredt fordelt på tværs af sortimentet.
Størstedelen af virksomhedens omsætning kommer fra det danske marked. Samtidig påbegyndte
virksomheden i slutningen af 2024 salg til en række øvrige EU-lande, og den internationale omsætning
udgør allerede ca. 30 % af den samlede omsætning. Udviklingen vidner om en stor international
efterspørgsel efter de eksklusive mærker, som man er blandt få internationale forhandlere af.
Kundetilfredsheden er meget høj og ses tydeligt afspejlet i en Trustpilot-rating på 4,9 baseret på mere end 400 anmeldelser, hvilket placerer virksomheden som en af de bedst-bedømte butikker inden for kategorien.
Webshoppen har et stort potentiale for fortsat vækst under en ny ejer. På det danske marked vurderes der at være et betydeligt potentiale gennem opskalering af markedsføringen, herunder inddragelse af nye
marketingkanaler og et øget fokus på sociale medier, samt videreudvikling af sortimentet. Derudover har virksomheden allerede dokumenteret international efterspørgsel, selv med en begrænset markedsføringsindsats. Dette indikerer et klart potentiale for at udvide salget til flere EU-lande og
øge markedsføringsindsatsen på de største internationale markeder.
Webshoppen drives i dag fra Nordsjælland, men kan nemt drives og administreres fra hele landet – eller udlandet. Med den nuværende lagerstørrelse kan virksomheden sågar drives hjemmefra i en periode.
Nuværende ejer arbejder fuldtid i shoppen uden ansatte. Ejer vil gerne stå til rådighed efter nærmere aftale ved – og efter – overdragelsen af aktiverne.
Kontakt for yderligere informationer og salgsprospekt på sagen. For udlevering af salgsprospekt kræves underskrevet fortrolighedserklæring.
Se andre aktuelle virksomheder til salg her: https://maeglergaarden.dk/aktuelle-virksomheder-til-salg/
Placering: Sjælland
Alder: 4 år
Antal medarbejdere: 1
Omsætning: 2-3 MDKK
EBITDA:


