Veletableret tøjbutik med solid bundlinje og stort uudnyttet potentiale sælges
Sjældent udbudt tøjbutik til salg, veldrevet og profitabel tøjbutik med modetøj til kvinder i alle størrelser udbydes nu til salg på Sjælland.
Butikken råder over et meget stort indendørs butiksareal samt et stort overdækket udendørs salgsareal – og er dermed en af de større privatejede tøjbutikker i Danmark.
Butikken har gennem en længere årrække opbygget en unik position med et nøje udvalgt sortiment af kommercielle kvalitetsmærker til kvinder i alle størrelser kombineret med et højt personligt serviceniveau. Det har skabt en stor og loyal kundebase, der strækker sig langt ud over det lokale opland. Kunder kører fra store dele af Sjælland for at handle i butikken.
Årlig omsætning: 6 mio. DKK ekskl. moms. Solid bundlinje. Stram lagerstyring. Rimelig husleje. Attraktiv beliggenhed i købestærkt område. Et erfarent team af medarbejdere følger med ved overtagelse, og butikken er i fuld drift fra dag ét.
Uudnyttet potentiale:
Butikkens omsætning er skabt udelukkende via den fysiske butik. Der er ikke etableret online salg. Med flere tusind loyale følgere på sociale medier ligger der et betydeligt uudnyttet vækstpotentiale i live-salg og eventuel etablering af webshop.
Butikken henvender sig til en køber, der ønsker at overtage en veletableret, profitabel tøjforretning med et solidt fundament – og som ser potentialet i at øge salget gennem de digitale kanaler.
Interesseret? Rekvirér det fortrolige salgsprospekt og få alle detaljer om forretningen, nøgletal og vilkår. For udlevering af salgsprospekt kræves underskrevet fortrolighedserklæring.
Se andre aktuelle virksomheder til salg her: https://maeglergaarden.dk/aktuelle-virksomheder-til-salg/
Placering: Sjælland
Alder: +20 år
Antal medarbejdere: 4-5
Omsætning: 6MDKK
EBITDA: 0,5-1MDKK


